Ingen tog mellem Næstved og Ringsted – togbusser sat ind

Der kan onsdag morgen ikke køre tog mellem Næstved og Ringsted. DSB oplyser, at togtrafikken foreløbig er indstillet frem til klokken 12.00.

Problemerne skyldes et overgravet kabel til signalerne på strækningen. Tidligt onsdag morgen kunne togene fortsat køre i ét spor med nedsat hastighed, hvilket medførte aflysninger og forsinkelser. Senere blev togtrafikken helt indstillet.

Der er nu indsat togbusser mellem Næstved og Ringsted, som kører hver halve time.

Fra Ringsted afgår busserne 15 og 45 minutter over hver hele time. Fra Næstved kører de på minuttal 00 og 30, og den første togbus er fremme klokken 07.00.

Togene mellem Næstved og København via Køge kører som normalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.