Solrød: To indbrudstyve blev i nat taget på fersk gernng, da de var ved at bryde ind i Netto på Solrød Strandvej.
Klokken 01.25 fik en politipatrulje øje på to mænd, som stod om rumsterede ved indgangen til Netto-forretningen.
Det viste sig, at de to var i gang med at bryde ind på stedet. Da de så politiet fik de straks travlt med at komme væk fra stedet, men kort efter blev de anholdt af politiet. På sig havde de forskelligt indbrudsværktøj og det viste sig, at den bil, som de var kørende i var stjålet.
De to mænd vil blive afhørt fredag og politiets jurister vil vurdere, om der skal ske fremstilling i grundlovsforhør.