Skælskør: På et tidspunkt mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen, har tyve brudt ind på Eggeslevmagle Skole i Skælskør.
Tyvene havde aflistet en rude til et grupperum på skolen og har bagefter brudt et skab med bærbare pc'er op.
Fra stedet er stjålet 10 bærbare computere af mærket Dell. Alle computerne er mærket med Skælskør Kommune og nummeret EGGV06PC1 op til 12. PC nummer 3 og 8 fik tyvene dog ikke med, oplyser politiet.
– ms