24. november 2024

Svinninge: Et indbrudstyveri udviklede sig onsdag middag til røveri.

Ved middagstid adnmeldte en 42-årig mand, at han kort forinden havde været udsat for et røveri. Manden havde opdaget, at der var en mand i huset på Abilgårdsvej i Svinninge ved Holbæk og da han spurgte om hvad den fremmedemand lavede, svarede denne, at han blot ville hjælpe, fordi han havde set nogen i huset.

Den 42-årige skubbede den fremmede mand ud af huset og sagde, at han ville tilkalde politiet. Det fik den indtrængende mand til at tage en pistol ud af jakkelommen, som han truede den 42-årige til at gå tilbage ind i huset med.

Den indtrængende mand forsvandt derefter fra stedet med udbyttet – en mobiltelefon.

Et vidne så manden løbe mod vest og mod nord ad Hovedgaden.

Røveren beskrivese som ca. 25 år, 175-180 cm høj og spinkel af bygning – ‘narkomantype’. Han var iført en mørk jakke, muligvis med hætte og cowboybukser. Han bar en sort pistol.

Lokalpolitiet i Holbæk vil gerne høre fra vidner, der har set manden før eller efter røveriet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.