Faxe: En blev dræbt, da en bil med tre formodede indbrudstyve kørte galt på Sydmotorvejen.
I går klokken 14.27 blev der begået et indbrud på en adresse i Nykøbing F.
Et vidne gav et signalement af den bil, som indbrudstyvene kørte i. Lidt senere fik politiet kontakt til den formodede gerningsbil, som kørte nordpå ad sydmotorvejen.
Ved afkørsel 37 (Rønnede) kørte bilen imidlertid af motorvejen, hvor den forulykkede klokken 14.54.
Der var tre mænd i bilen. Den ene døde af sine kvæstelser ved ulykken.
De to andre er blevet anholdt, og deres identitet forsøges nu at blive fastlagt.