22. november 2024

Stege: En 37-årig mand fra Stege blev ved middagstid i går anholdt efter en kort flugt fra politiet.

Kort efter middag fik politiet en anmeldelse om, at beboerne i en ejendom på Ulvshalevej i Stege havde overrasket to indbrudstyve, som var igang med at tømme huset for blandt andet pc'ere.

De to tyve løb fra stedet og efterlod i skyndningen den bil, de var ankommet i. På baggrund af vidners beskrivelse af tyvene, genkendte en betjent den ene gernignsmand, som løb ud over en stubmark ved Safirvej.

Betjenten fulgte efter tyven ud over marken i politibilen og kunne efter et par hundrede meters forfølgelse anholde ham og sigte ham for indbruddet.

Den anden tyv er endnu ikke blevet anholdt.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.