22. november 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Republica/">Republica</a> / Pixabay

En 40-årig mand fra Slagelse blev klokken et i nat anholdt af politiet og sigtet for flere indbrud i Slagelse og Vemmelev.

Det skete, efter at politiet onsdag aften kort før klokken 22 fik en anmeldelse om et indbrud i et hus på Baldersvej i Slagelse, hvor tyven havde brækket et vindue op og stjålet en iPad mini.

Kort før midnat fik politiet endnu en anmeldelse om et tyveri fra et hus på Borgergade i Vemmelev, hvor en mand pludselig stod i stuen og blev overrasket af beboeren. Han stak af fra stedet, men på grundlag af vidneforklaringer fandt politiet frem til den 40-årige, som gik på Helligkildevej. Her blev han anholdt, og han havde en rygsæk med, som var stjålet ved indbruddet på Baldersvej. I rygsækken var der en iPad mini, flere mobiltelefoner og andre småting, og derfor blev den 40-årige anholdt og taget med til politistationen i Næstved. Han blev også sigtet for to indbrudsforsøg på Kildevænget og Kildeparken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.