To guldsmede fik i nat besøg af indbrudstyve – det ene sted slap tyvene væk med smykker og ure – det andet sted blev de opdaget og flygtede.
Det første inbrud sket kort efter klokken to i nat i en guldsmedeforretning på Algade i Nykøbing Sj. Tyvene havde brudt en vinduesramme op og var derefter kommet ind i forretningen, hvor adskillige glasmontre var blevet knust for at stjæle smykker og ure.
En røgkanon var blevet aktiveret i forbindelse med indbruddet og alarmen var gået igangn. Men inden vægterens og politiets ankomst havde gerningsmændene forladt stedet på ukendt måde.
Politiet undersøgte forretningen for spor efter gerningsmændene og afventer nu svar på disse undersøgelser.
Rengøringspersonale forhindrede indbrud
Det andet indbrud skete kort før klokken halv seks tirsdag morgen hvor 3-4 hætteklædte gerningsmænd forsøgte at bryde ind i guldsmedeforretningen i Jyllingecentret. Men de opgav, da de blev opdaget af noget rengøringspersonale og flygtede fra stedet i en mørk stationcar. Et vidne har forklaret politiet, at gerningsmændene kørte ad Frederiksborgvej mod Roskilde.
Politiet kørte hurtigt mod området, men traf ikke flugtbilen.
Gerningsmændene havde nået at bryde to døre op og var i færd med at opbryde den tredje dør, da de blev opdaget og flygtede fra stedet. De nåede således ikke at stjæle noget. Politiet afventer nu svar på de tekniske undersøgelser, der er foretaget på stedet.
Lokalpolitiet i Lokalpolitiet i Nykøbing Sj. / Holbæk hører gerne fra personer, som har bemærket noget mistænkeligt i forbindelse med sagen fra Nykøbing Sj. Det samme gør lokalpolitiet i Roskilde i sagen fra Jyllinge. I begge tilfælde kan politiet kontaktes på telefon 114.