Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger vidner i en sag, der startede som indbrud og endte med at være røveri.
Klokken to i nat overraskede en mand en indbrudstyv, der var trængt ind i en restauration på Lupinvej i Næstved.
Det kom til håndgemæng mellem de to, og derved blev indbruddet til et røveri.
Røveren stak af fra stedet med bl.a. en Ipad og nogle kontanter.
Han beskrives som: mand, 175-180 cm høj, kraftig af bygning og iført elefanthue og arbejdstøj med reflekser.
Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114.