København: En 80-årig kvinde blev kørt på hospitalet efter en brand i en turistbus på Trianglen på Østerbro i København.
Der gik ild i bussen omkring kl. 12.30. Alle passagerne kom ud i god behold. En 80-årig kvinde, som var tilskuer til branden, blev dårlig og faldt om. Hun blev derfor kørt til Rigshospitalet i en tilkaldt ambulance, oplyser Københavns Brandvæsen.
Det lykkedes at få slukket ilden og bagefter blev bagagerummet brudt op, så passagerne kunne få deres bagage.