København: Københavns Brandvæsen rykkede ved 20-tiden i aftes ud til en brand i et rækkehus på Prisholmvej i Valby.
Det viste sig, at der var ild i en sofa, som stod i kælderen.
Ilden blev hurtigt slukket og en mandlig beboer blev tilset af amulancemandskabet, som ikke mente, at manden behøvede at komme på skadestuen.
I huset fandt brandfolk to katte, som blev overdraget til deres ejer.
Hele rækkehuset blev efterfølgende udluftet med overtryksventilator.
10 m² kælderum blev brandskadet og 30 m² kælder blev røg- og sodskadet.