Slagelse: Fredag aften omkring kl. 21.45 blev politi og brandvæsen sendt ud til en brand i nogle dæk og en knallert på Kierulffsvej i Slagelse.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var flere personer set løbe fra stedet og politiet hører derfor gerne fra vidner, som ved noget om branden.
Det tog brandfolkene en times tid at slukke ilden. Knallerten stod ikke til at redde.