22. november 2024

Foto: Anklagemyndigheden.

Foto: Anklagemyndigheden.

En 43-årige mand er ved Retten i Glostrup blevet dømt for seksuelle overgreb mod i alt 9 kvinder i hans hypnotisørklinik i Rødovre.

Overgrebene fandt sted i perioden fra 2010 – 2016

Manden er blandt andet dømt at have voldtaget to kvinder i forbindelse med hypnosebehandling.

Derudover er han dømt for at have misbrugt sin position som behandler ved at have udøvet seksuelle overgreb mod en 16-årig pige.

– Han har misbrugt sin position som behandler over for kvinder, som befandt sig i en meget sårbar position. Derfor er jeg også tilfreds med, at der er blevet fastsat en hård straf, udtaler anklager David Haahr.

Sagen startede med en anmeldelse fra den 16-årige pige, hvorefter politiet gik ud med en efterlysning af andre personer, som kunne være blevet udsat for seksuelle overgreb i klinikken. Det førte til en række nye anmeldelser.

Den 43-årige hypnotisør er blevet idømt 3 1/2 års fængsel.

Manden nægtede sig skyldig i samtlige forhold og ankede dommen. Han er fortsat varetægtsfængslet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.