Lørdag ved 19-tiden blev en politipatrulje sendt til Brombærvej i Slagelse efter anmeldelse om huspetakler.
Betjentene vækkede manden, der sov på sofaen, og i den forbindelse blev han udadreagerende og gav den ene betjent et knæ i ansigtet og slog ham også flere gange på kroppen.
Der var tale om en 63-årig mand, som blev overmandet og anholdt, sigtet for vold mod polititjenestemand. Manden var svært beruset og blev også sigtet for vold mod sin samlever.