En 31-årig mand fra Allerød blev mandag morgen anholdt i Nødebo efter mistænkelig opførsel ved en ejendom.
Det oplyser politiet.
Ejeren af ejendommen traf klokken 07.38 manden, mens han gik og kiggede ind gennem vinduerne på adressen.
Da ejeren spurgte, hvad han lavede på stedet, forklarede den 31-årige, at han var kommet for at give et tilbud på at “få ordnet gulvene”.
Ifølge anmelderen virkede forklaringen mistænkelig, da manden hverken havde varebil eller arbejdstøj med sig.
Da ejeren oplyste, at han ikke havde bedt om et tilbud, forlod den 31-årige stedet og gik mod en nærliggende Netto-butik.
Kort efter fandt ejeren ham igen, mens han talte med politiet om hændelsen, og den 31-årige blev herefter anholdt.
Politiet oplyser, at manden ikke kunne redegøre for sin færden, som også virkede mistænkelig for betjentene.




