Hillerød: En 17-årig dreng fra Slangerup, er blevet sigtet for hærværk mod en parkeret bil.
Drengen var, sammen med en kammerat, på vej hjem fra en bytur, da han på en P-plads ved Teglgårdssøen i Hillerød smadrede en baggrude på en bil.
Et vidne havde set at bilen var blevet hærget og havde derfor anmeldt det til politiet, som hurtigt var fremme og fandt frem til drengene.
Hvorfor den 17-årige smadrede bilens bagrude vides ikke, men han blev sigtet for forholdet, oplyser Nordsjællands Politi.
– rl