23. november 2024

Kalundborg: Politiet måtte i går køre ud til Ugerløse Hotel og Feriecenter, hvor personalet forgæves havde forsøgt at bortvise et par usædvanlige gæster.

To brødre fra København på 35 og 40 år ville ikke forlade stedet. De to brødre kravlede, ifølge anmeldelsen, rundt på gulvet med klarklude i munden og gøede som hunde.

Da politiet kom frem til hotellet, kunne betjentene ved selvsyn konstatere, at anmeldelsen ikke på nogen måde var overdrevet. Det lykkedes dog politiet at få dem væk fra stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.