23. december 2024

Horslunde: Horslunde på Lolland modtager i dag officielt titlen som “Årets Landsby 2010”.

Modtagelsen sker ved et arrangement i Ravnsborghallen.

Her vil der være taler af formanden for dommerkomiteen Britta Schall Holberg, formand for landsforeningen Carsten Abild, fødevareminister Henrik Høegn og Lollands borgmester Stig Vestergaard.

Derudover vil være underholdning af Sydhavsøernes Promenadeorkester samt et til dagen etableret børnekor “Horslunde børne-allstars” og ikke mindst mulighed for at smage Horslundes berømte landsby-lagkage.

Dommerkomiteen udvalgte Horslunde pga. det blomstrende foreningsliv og de aktive borgere i landsbyen, som Kultur og Fritid også har samarbejdet med omkring bl.a. Klima- og Energifestivalen 2009 samt en række børneteaterforestillinger, koncerter etc.

Horslunde er derudover med i Real Dania projektet Mulighedernes Land. Også i denne forbindelse har borgerne spillet en vigtig rolle, da de har været med til at etablere Horslunde som en “energilandsby”, hvor der bl.a. skal arbejdes med at formindske energiforbrug, renovering og isolering af huse m.m.

Arrangementet starter klokken 13.30 og varer til kl. 17.00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.