Den radikale byrådsgruppe støtter fortsat borgmesteren på trods af flirt med Ny Alliance
Holbæk: Holbæks Borgmester Jørn Sørensen har stadig opbakning i den Radikale Byrådsgruppe. Det står fast efter at gruppen mandag aften holdt møde.
Jørn Sørensen har flere gange kritiseret De Radikale og i de seneste dage været i medierne i forbindelse med en flirt med det nye parti Ny Alliance.
På mødet i aftes blev det afklaret at Jørn Sørensen, der er den eneste radikale borgmester i landet, bliver i partiet. Gruppen så heller ikke noget problem i at Jørn Sørensen hjælper Ny Alliance med lokalpolitiken, sålænge det ikke er et formaliseret samarbejde.
– rl