Med fire karantæneramte og en skadet spiller, samt en karantæneramt cheftræner, var det et noget amputeret hold, som fredag aften sikrede Holbæk B&I oprykning til 3. division.
Der var store forhåbninger hos hjemmepublikummet inden kampen i Holbæk Sportsby mod Avarta, der også er kandidat til en plads i 3. division.
Gæsterne satte sig på spillet fra starten og havde flere muligheder, uden det dog blev til scoringer. Det var derfor et presset Holbæk-mandskab, som efter små 25 minutter lykkedes med et angreb og bragte sig foran 1-0 på mål af Lasse Brandt Hansen.
Efter pausen fik Holbæk lidt bedre styr på gæsterne og i 55. minut kom hjemmeholdet igen til scoring. Denne gang var det Lukas Dahl, der sendte bolden i Avarta-målet til 2-0.
Herefter var det så som så med forsøgende fra begge hold og da dommeren fløjtede kampen af, kunne Holbæk-holdet og hjemmepublikum fejre, at næste sæson vil foregå i 3. division.