23. november 2024

Politiet mistænker, at branden var påsat. Foto: Presse-fotos.dk

Politi og brandvæsen blev onsdag aften kaldt ud til en brand i en bil på Hedelunden i Greve.

Branden blev anmeldt kl. 18.46. Anmelderen, en lokal mand, havde hørt et høht brag og kort efter set en mand løbe fra Hedelunden i retning mod Hundige Bygade.

På trods af brandvæsnets indsats udbrændte bilen, hvis ejer er blevet underrettet.

Ud fra en mistanke om, at branden på grund af anmelderens observationer kan være påsat, efterforsker politiet nu sagen yderligere for at få klarlagt brandårsagen præcist. Herunder vil politiet også gerne have identificeret den løbende mand, der blev beskrevet som almindelig af bygning og iført en brunlig jakke.

Desuden vil politiet kigge efter videoovervågning i området, herunder i området ved tankstationen på Hundige Bygade, i et forsøg på at få identificeret flugtkøretøjet med den mistænkelige mand i.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner. Oplysninger om både manden og flugtkøretøjet kan gives til politiet på tlf. 114.

Video: Presse-fotos.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.