Det var ikke i overensstemmelse med proportionalitetskravet, da en kvinde fik frataget sit danske statsborgerskab. Det har Højestet afgjort.
Kvinden er født i Danmark og fik ved fødslen både dansk og iransk statsborgerskab i kraft af, at hendes far har dobbelt statsborgerskab.
Tilsluttede sig Islamisk Stat
Som 20-årig udrejste hun i april 2015 frivilligt af Danmark og bosatte sig efterfølgende i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.
Hun giftede sig med en mand, som var medlem af Islamisk Stat, og fik børn med ham.
Hun opholdt sig i et område kontrolleret af Islamisk Stat, indtil hun blev taget til fange i marts 2019. Siden da har hun opholdt sig sammen med sine børn i al-Hol-lejren og senere i al-Roj-lejren.
Frataget statsborgerskab
Udlændinge- og Integrationsministeriet traf den 17. juni 2020 afgørelse om at fratage kvinden hendes danske statsborgerskab.
Sagen blev behandlet i Østre Landsret kom retten frem til, at der var i orden, at kvinden fik frataget sit danske statsborgerskab.
Kvinden har ikke benægtet, at den måde, hun havde handlet på ved at rejse til Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat var af en sådan alvor, at hun som udgangspunkt kunne fratages sit danske statsborgerskab, men hun mente, at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet, og at udgangspunktet derfor skulle fraviges.
Da sagen blev behandlet i Østre Landsret i maj sidste år kom retten frem til, at der var i orden, at kvinden fik frataget sit danske statsborgerskab.
Sagen blev anket til Højesteret, der ondsag afsagde dom i sagen og her udtalte retten bl.a., at det fremgår af lovmotiverne, at der ikke bør ske fratagelse af indfødsret, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene en meget ringe tilknytning til et andet land. A har hverken haft bopæl i Iran eller i øvrigt opholdt sig i Iran i længere tid, og har heller ikke kontakt til slægtninge i Iran, ligesom hun ikke taler farsi, som er Irans officielle sprog. Højesteret fastslog herefter, at A alene har en meget ringe tilknytning til Iran.
Højesteret fastslog på den baggrund, at ministeriets afgørelse ikke var i overensstemmelse med det krav om proportionalitet, der gælder efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Ministeriet kunne således ikke fratage kvinden hendes danske statsborgerskab, og afgørelsen blev ophævet som ugyldig.
:NB: