Modelfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Free-Photos/">Free-Photos</a> / Pixabay
– Den flotte placering betyder, at Høje-Taastrup nu er den bedst placerede kommune på Sjælland. Et synligt bevis på, at det betaler sig at arbejde systematisk med at forbedre forholdene og servicen for det lokale erhvervsliv. Det er noget, virksomhederne lægger mærke til og belønner, siger formand for DI Hovedstaden Poul Skadhede.
Virksomhederne er ikke mindst begejstrede for de kommunale busser og tog og for trafikforholdene på kommunens veje. I den kategori bliver Høje-Taastrup vurderet som Danmarks bedste. Virksomhederne belønner også Høje-Taastrups indsats, når det gælder om at informere og være i dialog med erhvervslivet.
– Høje-Taastrup Kommune prioriterer kontakten til virksomhederne. Kommunen har de seneste år sat flere ting i gang – bl.a. i regi af kommunens to erhvervskontaktudvalg for hhv. store og små virksomheder, hvor borgmesteren og erhvervschefen lytter til virksomhederne, lige som borgmesteren har sat virksomhedsbesøg i system. De gode takter fra de seneste år har forplantet sig i organisationen og det er det, vi ser resultatet af i årets undersøgelse, siger formand for DI Hovedstaden Poul Skadhede.
Til gengæld er der ikke den helt store tilfredshed med de skatter, afgifter og gebyrer, som virksomhederne bliver opkrævet i Høje-Taastrup. Her scorer kommunen den dårligste bedømmelse, og det selv om Høje-Taastrup har sat dækningsafgiften, der er en særskat på erhvervsejendomme, betydeligt ned i løbet af det seneste år.
– At dækningsafgiften er sat ned betyder, at det er blevet billigere at drive virksomhed i kommunen, og at de lokale virksomheder er blevet mere konkurrencedygtige. Men virksomhederne sender et signal om, at afgiften bør sættes endnu længere ned og gerne fjernes helt. I dag er det kun få kommuner i Danmark, der stadig opkræver dækningsafgift. DI Hovedstaden kan kun opfordre til, at Høje-Taastrup fortsætter med at reducere den konkurrenceforvridende afgift og meget gerne afskaffer den helt, siger Poul Skadhede.
Foruden Høje-Taastrup er det kun Ishøj (26), Glostrup (43) og Hvidovre (55) kommuner, der går frem i Lokalt Erhvervsklima 2017, når man ser på Vestegnskommunerne.
Virksomhederne i Ishøj er især blevet gladere for den dialog, de har med politikere og embedsmænd, og samlet set er Ishøj Kommune nu landets ottende bedste på det område. Men virksomhederne er også tilfredse med at kunne udvide og bygge nyt.
– I Ishøj har kommunen udstykket et område til erhvervsgrunde. Det betyder meget for de lokale virksomheder. I hovedstadsområdet er der nemlig mange kommuner, der ikke har den mulighed, men også nogle kommuner der prioriterer boliger frem for erhverv. Erhvervsgrundene i Ishøj er et positivt signal om, at at kommunen gør plads til flere arbejdspladser, og det kan bl.a. være et af de tiltag, der afspejler sig i et løft i virksomhedernes overordnede tilfredshed med det lokale erhvervsklima, siger Poul Skadhede.
Glostrup Kommune blander sig også med Danmarks bedste, men her er det de kommunale trafikforhold, der topper. Glostrup er her placeret som nummer fem. Men kommunens virksomheder er også blevet væsentlig mere tilfredse med den måde, kommunen behandler deres bygge- og miljøsager. En hurtigere og mere effektiv behandling af sagerne betyder, at Glostrup tager et ordentligt hop opad på det punkt.
I Hvidovre Kommune er det også dialogen, der er blevet bedre. Virksomhederne oplever, at kommunen er lydhør overfor erhvervslivets behov, og det er en forudsætning for at tage de bedst mulige tiltag for erhvervslivet.
Albertslund (92), Brøndby (73), Rødovre (78), Vallensbæk (57), Solrød (46) og Greve (32) kommuner falder alle i årets DI undersøgelse.
– Det er ærgerligt, at så stor en andel af Vestegnens kommuner igen i år klarer sig dårligere i DI’s erhvervsklimaundersøgelse. DI Hovedstaden opfordrer dem til at følge eksemplet fra Høje-Taastrup og aktivt bruge undersøgelsen til at finde ud af, hvor virksomhederne er utilfredse og arbejde på forbedringer her, siger DI Hovedstadens formand Poul Skadhede.
Om undersøgelsen:
7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher har svaret på undersøgelsen og de har bl.a. vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur, kommunernes image mv.
Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.
