22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Mandag aften ved 20-tiden standsede en politipatrulje en personbil på Tinghulevej i Højby i Odsherred.

Bag rattet sad en 33-årig lokal mand, som var påvirket af spiritus, hvilket blev bekræftet af en alkometertest.

Manden blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Da alkometertesten gav politiet en formodning om, at blodprøven ville vise en alkoholkoncentration i blodet på over to promille blev den 33-åriges førerret inddraget med det samme. Desuden blev bilen beslaglagt med henblik på en endelig konfiskation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.