Hele landet: Hjerteforeningen har i år uddelt 29,7 millioner kroner til forskning, der skal forbedre forebyggelse, diagnostik og behandling af hjertekarsygdom. I alt modtager 75 forskningsprojekter støtte fra Hjerteforeningen i 2014
Hvordan kan en blodtryksmanchet på armen beskytte hjertet efter blodprop? Giver sukkersødet sodavand hjertesygdom? Kan gener forklare sammenhæng mellem kost og atrieflimren? Og hvem er i risiko for hjertesvigt efter brystkræftbehandling?
Sådan lyder fire af de 75 spørgsmål, som hjerteforskere vil finde svar på med Hjerteforeningens forskningsstøtte for 2014, som netop er uddelt.
I alt har Hjerteforeningens forskningsudvalg uddelt 29,7 millioner kr. til forskningsprojekter, der skal forbedre forebyggelse, diagnostik og behandling af hjertekarsygdomme. Heraf er 1,8 millioner kroner uddelt på vegne af H.K.H. Kronprinsesse Marys Hjertefond til forskning i kvinder og hjertekarsygdom. I alt er forskning i kvinder og hjertekarsygdom støttet med 3,09 millioner kr. og i hjertestop med 3,24 millioner kr.
– Aldrig før har Hjerteforeningen haft mulighed for at støtte så meget spændende forskning. Det er med stor glæde, at Hjerteforeningen med årets rekordstore uddeling kan fordre en lang række nye og fremsynede forskningsprojekter, som vil komme hjertekarpatienter til gavn nu og i fremtiden, både i Danmark og i udlandet, siger Hjerteforeningens formand, overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen.
Fire af årets støttede forskningsprojekter:
Hvordan kan en blodtryksmanchet på armen beskytte hjertet efter blodprop?
En almindelig blodtryksmanchet pustet hårdt op rundt om armen kan redde liv ved akutte blodpropper i hjertet. Det har ny forskning vist, men hvordan, det kan lade sig gøre, er uvist. Derfor har Vibeke Bay (Aarhus), cand.scient. på Aarhus Universitet, modtaget 454.000 kroner i forskningsstøtte fra Hjerteforeningen til at gå på jagt efter mekanismen. Hun vil lede efter faktorer i blodet, der kan sende signaler fra armen til hjertet. Lykkes det at opspore de rette faktorer, vil de kunne udnyttes til hurtig og effektiv behandling af blodprop i hjertet.
Giver sukkersødet sodavand hjertesygdom?
Sodavand og søde drikke feder og giver sukkersyge. Men giver et højt indtag af sukkersødede drikke også hjertesygdom? Det vil Amelie Keller (Frederiksberg), forskningsassistent ved Institut for Sygdomsforebyggelse, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, undersøge i et nyt projekt, som Hjerteforeningen har støttet med 522.000 kroner. Hun vil også undersøge, om det er muligt at mindske risikoen for hjertesygdom ved at drikke vand, mælk eller frugtjuice i stedet for sodavand. Den ny viden vil således kunne bidrage til de offentlige sundhedsanbefalinger.
Kan gener forklare sammenhæng mellem kost og atrieflimren?
Flere og flere danskere – 13.000 om året – rammes af atrieflimren, en rytmeforstyrrelse i hjertet, der femdobler risikoen for blodpropper i hjernen. Høj alder er en af årsagerne, men også kost spiller en rolle. Flerumættede fedtsyrer, fx fra fiskeolie, påvirker nogle personers risiko for at få atrieflimren, men ikke alle. Forklaringen kan ifølge Kim Overvad (Aalborg), overlæge og professor ved Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, være, at vores gener spiller en afgørende rolle. Han har nu modtaget 1,5 millioner kroner i forskningsstøtte fra Hjerteforeningen til at afdække, hvordan gener og kost spiller sammen ved atrieflimren, så behandlingen kan forbedres og forebyggelsen målrettes den enkelte.
Hvem er i risiko for hjertesvigt efter brystkræftbehandling?
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark. Behandling med lægemidlet Herceptin forbedrer en del af de ramte kvinders overlevelse, men har vist sig at kunne give hjertesvigt som bivirkning. Ann Bøcher Secher Banke (Odense), læge på Hjertemedicinsk Afdeling ved Odense Universitetshospital, vil nu undersøge, hvor mange danske kvinder der rammes af hjertesvigt som følge af brystkræftbehandlingen, og hvad det betyder for deres sygdomsforløb. Til projektet har hun modtaget 515.600 kroner fra H.K.H. Kronprinsesse Marys Hjertefond og Hjerteforeningens Elsk hjertet-kampagne, der sætter fokus på kvinder og hjertekarsygdom. Den ny viden vil klarlægge, hvilke patienter der er i særlig risiko for hjertesvigt under Herceptin-behandlingen, og som derfor skal følges tættere under behandlingen.
