København: Tre mænd overfaldt ved 22-tiden i aftes en 43-årig mand i hans hjem på Knapmagerstien på Amager.
Ifølge bt.dk trængte mændene ind i hjemmet, hvor de overfaldt den 43-årige og skød ham i benet. Mandens to børn, der er 17 og 19 år gamle, befandt sig på husets 1. sal under overfaldet.
Bt.dk citerer efterforskningsleder ved Københavns Politi, John Dyrberg for, at det var “små-ting” røverne slap væk med.
Hvorfor det netop skulle gå ud over den 43-årige ved politiet endnu ikke, ligesom de ikke ved om offer og gerningsmænd kender hinanden.
– Umiddelbart virker offeret som ‘en helt almindelig mand.’, siger John Dyrberg til bt.dk.
Den 43-årige har ikke været i livfare.