Hjemmerøvere truede med pistol

Helsingør: En 65-årig mand blev i nat udsat røveri i sit hjem i Strandgade i Helsingør.

Kort efter klokken to i nat fik politiet en anmeldelse fra en 65-årig mand, som var blevet udsat for røveri.

Manden havde åbnet døren for to personer, som bankede på. De sagde at de var fra politiet, hvorefter den ene truede forurettede med en pistol, mens den anden stjal diverse genstande fra boligen.

Røverne beskrives som:

A: mand, 20-30 år, 170-175 cm. høj, kraftig/muskeløs af bygning, kort mørkt hår (næsten skaldet), ubarberet, brune øjne. Iført armygrøn sportsjakke, mørkeblå cowboybukser og grålige træningssko.

B: mand, 20-30 år, 170-180 cm. høj, slank af bygning, mørkt/brunt glat fedtet hår, slankt ansigt, grønlige øjne. Iført sort skindjakke og mørkeblå bukser.

Gerningsmændene talte dårligt engelsk og et østeuropæisk sprog sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.