Hillerøds kommunaldirektør sendt hjem

Hillerød: Kommunaldirektøren i Hillerød, Peter Zahlekjær, er i dag blevet fritaget for tjeneste efter at han har modtaget fribilitter til en Madonna-koncert. – Giveren – KMD – fik kort efter en stor odrer hos netop Hillerød Kommune.

Hillerød Kommunes økonomiudvalg har i dag behandlet Kommunaldirektør Peter Zahlekjærs redegørelse vedr. rockkoncerter arrangeret af KMD.

Redegørelsen blev drøftet i sammenhæng med hele den udbudsretlige håndtering af ”Business Proces Outsourcing” (BPO) processen som er gennemført i et partnerskabssamarbejde med KMD.

I en pressemeddelelse Hillerød Kommuen hedder det at:

“Økonomiudvalget må konstatere, at kommunaldirektøren ikke har oplyst korrekt om de udbudsretlige regler. I den forbindelse har han ikke loyalt videregivet væsentlige oplysninger, hvorved Økonomiudvalgsbehandlingen er foregået på ikke korrekt grundlag.

Konstateringen af disse alvorlige administrative fejl set i sammenhæng med Kommunaldirektørens samarbejde med IT–firmaet KMD har gjort, at Økonomiudvalget har besluttet at fritage Kommunaldirektør Peter Zahlekjær for tjeneste indtil videre.”

Hillerød Kommune har anmodet Kommunernes Landsforening, KL, om at undersøge sagen med henblik på, at Hillerød kommune kan indlede en såkaldt ”Disciplinærsag” for en dommer efter de regler, som gælder på området.

Borgmester Kirsten Jensen henviser til at der er tale om en personalesag, der indledes som en tjenestemandssag, hvor der er tagshedspligt og har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Økonomiudvalget har besluttet at konstituere Direktør Erik Nygreen som kommunaldirektør. Erik Nygreen er 44 år gammel, og han har været ansat i Hillerød Kommune siden 1994. Erik Nygreen har siden 2007 været Direktør for Børn, Familie og Kultur.

Kirsten Jensen udtaler, at hun er helt tryg ved at Erik Nygreen kan håndtere opgaven og er glad for at et enigt økonomiudvalg stod bag konstitueringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.