Foto: Felix Mittermeier / Pexels.com.
Regeringen har sammen med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en politisk aftale om Den Grønne Trepart, som ifølge aftaleparterne bl.a. vil skabe mere natur og sikre et godt vandmiljø.
Aftalen blev præsenteret mandag på et pressemøde.
Mere skov og natur
I aftalen er der afsat 43 mia. kroner til skov, natur og liv i fjordene. Danmark skal have 250.000 hektar mere skov, svarende til størrelsen af Lolland, Falster og Bornholm tilsammen. Derudover skal 140.000 hektar, som i dag dyrkes på klimabelastende lavbundsjorde, omlægges til natur.
En del af det areal, der i dag bruges til landbrugsproduktion, skal i fremtiden bruges til noget andet. Det gælder bl.a. heder, enge, ådale og moser.
Ud over arealomlægningen bidrager aftalen, ifølge parterne, til at forbedre vandmiljøet i landets fjorde og kystvande, ligesom aftalen sænker klimabelastningen og styrker biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.
Indfører CO2e-afgift
Danmark bliver det første land i verden til at indføre en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Samlet set skønner parterne, at indsatserne i aftalen at have potentiale til at reducere udledninger med et spænd mellem 1,8 mio. og 2,6 mio. ton CO2e i 2030.
Omfattende kvælstofindsats
Iltsvindet i danske vandoplande er på et alarmerende højt niveau og med aftalen igangsættes en kvælstofindsats, hvor arealomlægningen er hovedmotoren. Med aftalen sættes et ambitiøst mål for indsatsen, hvor der tages udgangspunkt i scenarie 1 fra rapporten om Second Opinion – med undtagelse af Bornholm. Der lægges op til en proces, hvor indsatsbehovet skal tilpasses med vores nabolande.
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der afsættes i alt 43 mia. kr. til Danmarks Grønne Arealfond.
Et konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv
Danmark skal fortsat have et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug, der producerer gode og sunde fødevarer. Derfor er det essentielt, at der i takt med omlægningerne kan laves mere effektiv produktion på de øvrige, robuste landbrugsarealer. Omstillingen af det danske landbrugs- og fødevareerhverv skal ske på en måde, der understøtter en stadig mere bæredygtig, højteknologisk og arealeffektiv landbrugsproduktion, så Danmark også i fremtiden har et konkurrencedygtigt erhverv med attraktive erhvervspotentialer og arbejdspladser.
Der vil blandt andet blive udarbejdet en tværsektoriel vækstplan, der understøtter, at Danmark også i fremtiden har et stærkt, konkurrencedygtigt og udviklingsorienteret landbrugs- og fødevareerhverv, ligesom der med aftalen investeres ca. 10 mia. kr. i pyrolyse og sker en styrket indsats for udvikling og implementering af klimatiltag og -teknologi.
Lokale treparter
For at komme i mål med arealomlægningen etableres en ny stærk, lokal organisering med lokale grønne treparter og kystvandråd. De lokale treparter får en styrket rolle, hvor lokale landbrugs- og naturorganisationer med kommunerne for bordenden får ansvaret for planlægning og implementering af arealomlægningen.
Nye naturnationalparker og marine naturnationalparker
Seks nye naturnationalparker skal etableres og åbnes senest ved udgangen af 2030. Samlet etableres der dermed 21 naturnationalparker i Danmark. Derudover er aftalepartierne enige om at videreudvikle den vilde natur på Kalvebod Fælled med henblik på, at området kan etableres som en bynær naturnationalpark. Desuden afsættes 80 mio. kr. til genopretning af havnaturen i de marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.
Plantebaserede fødevarer og økologi
Omlægning til mere planteproduktion er et centralt element i den grønne omstilling. Derfor hæves rammen til Fonden for Plantebaserede Fødevarer op til i alt 1 mia. kr. og øger støtten til økologi.
:NB:
