Nordsjællands Politi oplyser, at man har anholdt en 18-årig rumænsk mand, som man mistænker for at være gerningsmanden til to voldtægtsforsøg i Helsingør den forgangne weekend.
De to voldtægtsforsøg fandt sted den 25. juni henholdsvis ved 6-tiden i Ponydalen og en time senere på Birkedalsvej.
Efterforskningen førte til, at Nordsjællands Politi efterlyste en 18 årig rumæner, som kunne sættes i forbindelse med forholdene.
På grund af efterlysningen i pressen kontaktede en årvågen borger onsdag eftermiddag ved 17-tiden Nordsjællands Politi med oplysninger, der efterfølgende gjorde, at der kunne foretages anholdelse af den eftersøgte.