Nakskov: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi standsede sidst på eftermiddagen i går en 18-årig mand, der kom kørende i bil ad Mejerivej i Nakskov.
I bilen fandt betjentene et ulovligt slagvåben og tre såkaldte compound-pile. Derfor blev han sigtet efter våbenloven. Han havde i øvrigt heller ingen førerret og fik en ekstra sigtelse for overtrædelse af færdselsloven med i købet.