Politiet modtog kort før klokken to natten til lørdag en anmeldelse om, at der var optræk til uro i forbindelse med en julefrokost på A.E. Hansensvej i Nakskov.
Da politiet kort efter ankom til stedet, var der nogenlunde ro, men en 24-årig mand, som var på stedet, viste sig at have en økse i bagagerummet på sin bil, og han havde haft øksen fremme på et tidspunkt, da han havde følt sig truet, men han havde ikke brugt den mod nogen.
Øksen blev beslaglagt, og den 24-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.