23. november 2024

Foto: Politi.dk

En 34-årig mand kan se frem til at modtage en bøde på ikke mindre end 9.000 kroner efter han i nat havde kontakt med ordensmagten.

En politipatrulje kørte i nat ad Østerbrogade i Nykøbing F og fik øje på to mænd, som gik på fortovet. Den ene bar på en stor kæp, og det ville betjentene lige se nærmere på. Der var tale om en 34-årig mand fra byen, som virkede påvirket af både spiritus og stoffer. Den anden var en 41-årig mand, der ligesom den anden lugtede af hash.

Det viste sig, at den 34-årige havde 2,77 gram amfetamin i lommen, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og han kan nu vente en bøde på ikke mindre end 9.000 kroner for overtrædelsen.

Den 41-årige havde ikke nogen ulovlige stoffer på sig, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.