Onsdag klokken 14.35 blev politiet tilkaldt til en adresse uden for Vordingborg, hvor en mand havde optrådt utryghedsskabende i en forretning.
Der var tale om en 41-årig mand fra Ølgod, som var frakendt førerretten. Gennemgang af overvågningsbilleder fra stedet viste, at han var ankommet i bil.
Manden blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han flere gange tidligere er blevet sigtet for samme forhold, blev bilen, han kørte i, beslaglagt på stedet.




