En patrulje bemærkede kort før klokken syv juleaftensmorgen en bil, der kom kørende på Norvejen i Skælskør.
Bilen blev ført noget usikkert, og da patruljen tog kontakt til føreren – en 24-årig mand fra Skælskør – viste det sig, at han virkede påvirket af euforiserende stoffer. Herudover havde han intet kørekort, og i bilen fandt politiet desuden en ulovlig kniv og en pistol. Han blev derfor anholdt og sigtet for at overtræde både knivloven, våbenloven, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen sidst på morgenen.