22. november 2024

Foto: Politi.dk

Politiet har anholdt en 27-årig mand og sigtet ham for både vold og butikstyveri efter en episode på busstationen i Vordingborg.

Den 27-årige ville ved 18-tiden køre med bus, men han havde ingen gyldig billet. Buschaufføren bad ham derfor forlade bussen. Det ville han imidlertid ikke, og derfor blev politiet tilkaldt.

Det blev den 27-årige så sur over, at han råbte af buschaufføren, skubbede hende og gav hende et spark over knæet.

Han forlod derefter stedet med en medbragt stor julenisse under armen.

Bl.a. på grund af nissen var det ikke svært for politiet, der kom kort efter, at finde frem til den 27-årige, som i mellemtiden havde nået at stjæle en six-pack fra en kiosk. Han blev anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste og for butikstyveri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.