22. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

En 39-årig kvindes promille var så høj, at hendes kørsel efter reglerne takseres som vanvidskørsel.

Det var et vidne, som kort før klokken 19 torsdag aften ringede til politiet og fortalte, at en bil kørte meget usikkert på Vestre Landevej i Maribo. Få minutter senere fik en politipatrulje kontakt til bilen, som blev standset.

I bilen sad en 39-årig kvinde fra lokalområdet, som virkede noget beruset. En alkometertest viste da også, at hendes promille var så høj, at det takseres til vanvidskørsel dvs. over 2.00 promille. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og fik inddraget sin førerret på stedet. Desuden blev hendes bil beslaglagt.

Den 39-årige kan nu se frem til et restligt efterspil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.