Rødby: Tre udenlandske mænd på 18-22 år blev standset af politiet, da de i deres bil kørte i land i Rødbyhavn tirsdag klokken 11.30.
Den svensk indregistrerede bil duftede umiskendeligt af khat, og betjentene fandt da også sække med ca. 110 kg khat i bagagerummet.
De tre mænd, som har bopæl i henholdsvis Sverige og Holland, blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.