Greve: Lokalpolitiet i Karlslunde efterlyser den 46-årige Klaus Skytte, der bor i Greve og som har været forsvundet fra sin adresse siden den 23. juni.
Klaus Skytte er sidst set på Cafe Under Uret i Greve Centret den 23. juni.
Han beskrives som: Mand, 46 år, 182 cm høj, almindelig af bygning, 75 kg, mellemblondt hår, har tre tatoveringer: En rose på venstre bryst med navnene Stefani og Jennifer samt en skorpion på venstre overarm samt en klat på højre skulder.
Lokalpolitiet i Karlslunde vil meget gerne have informationer omkring den forsvundne, som politiet selv har ledt efter siden hans forsvinden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.