I hele påskeugen, fra mandag den 29. marts til og med mandag den 5. april, er det muligt at blive testet for COVID-19 i Maglehøj i Frederiksværk.
Det oplyser Halsnæs Kommune.
Den seneste uge er smittetallet i Halsnæs Kommune steget og en del af de nye smittetilfælde kan kædes sammen med Maglehøj i Frederiksværk, og derfor har Halsnæs Kommune valgt at sætte ind over for den stigende smitte ved at etablere et midlertidigt testcenter i Maglehøj hen over påsken, hvor der anvendes hurtigtest.
Derudover vil Region Hovedstaden være til stede i Maglehøj to gange i løbet af uge 13, hvor det er muligt at få lavet en PCR-test.
Fra Halsnæs Kommune lyder der en opfordring til alle beboere i området om at benytte sig af muligheden for at blive testet i løbet af påskeugen.
Både hurtigtest og PCR-test foregår i aktivitetshuset i Maglehøj på Ildtornvej 27 i Frederiksværk. Man skal ikke bestille tid til hverken hurtigtest eller PCR-test.
Foruden etableringen af det midlertidige testcenter vil Lejerbo i den kommende tid have øget fokus på rengøring. Det betyder blandt andet, at kontaktflader som dørhåndtag, gelændere m.m. vil blive gjort ekstra rent.
Åbningstider for test
Hurtigtest
- Mandag den 29. marts: 14.00-20.00
- Tirsdag den 30. marts: 14.30-20.00
- Onsdag den 31. marts: ingen hurtigtest
- Torsdag den 1. april: 14.00-20.00
- Fredag den 2. april: 14.00-20.00
- Lørdag den 3. april: 12.00-16.00
- Søndag den 4. april: 12.00-16.00
- Mandag den 5. april: 14.00-20.00
PCR-test
- Tirsdag den 30. marts: 08.30-13.30
- Onsdag den 31. marts: 15.30-21.00