23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

To dispensere med håndsprit blev lørdag aften klokken 22.24 stjålet fra to toiletter på akutklinikken på Gentofte Hospital.

Forud for tyveriet blev en mand set på en gang på klinikken. Da han blev spurgt, hvad han lavede der og foreholdt, at klinikken var lukket, forsvandt han fra stedet.

Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 170-180 cm, almindelig af bygning, brun i huden, sort mellemlangt hår og dansktalende. Han var iført sort trøje med hvidt tryk på brystet samt sorte bukser og kørte fra stedet i en nyere sølvgrå Audi Q5.

Nordsjællands Politi vil gerne i kontakt med manden, så det kan afklares, hvad han lavede på klinikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.