Krimi: Et fuldgyldigt medlem af rockergruppen Hells Angels og fem andre mænd med relationer til rockergruppen blev i dag varetægtsfængslet en storstilet politiaktion.
Københavns Politis særlige bandeenhed ransagede torsdag aften og natten til fredag flere adresser i København og omegn. Blandt adresserne var Hells Angels rockerborg i Ishøj.
Under ransagninger fandt politiet blandt andet ca. 1 kg amfetamin, 150 gram kokain og 80 gram heroin. Desuden fandt politiet forskellige våben, heriblandt strømpistoler og slagvåben.
Politiet anholdte i alt 16 personer under aktionen, seks af dem blev idag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 2. februar. De ti øvrige sigtes for blandt andet overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.