Sport: FC Nordsjælland sikrede sig onsdag aften det danske mesterskab da holdet besejrede AC Horsens på Farum Park.
Der var helt fyldt op på tilskuerrækkerne, hvor 10.300 havde taget plads og sørgede for massiv opbakning til deres hold.
FCN lagde hårdt ud fra start og holdt presset hele kampen igennem. Men Horsens kæmpede selv for deres 3. plads og de bronzemedaljer der hører til, så FCN fik ikke let spil.
Alligevel Mikkel Beckmann at sende bolden i mål til 1-0 kort før pausen.
Efter pausen kom der for alvor gang i spillet, da både FCN og Horsens kæmpede for sagen. Der var flere store chancer til begge hold, men først i 82. minut kom næste mål. Det skete da Tobias Mikkelsen sparkede bolden til Andreas Laudrup, som scorede til 2-0.
Fem minutter efter blev guld-sejren cementeret da Andreas Bjelland sendte bolden i mål til 3-0.