22. november 2024

Foto: Morten Sundgaard

Foto: Morten Sundgaard
Foto: Morten Sundgaard
Søndag var det som bekendt grundlovsdag og i Dianalund var der stablet en større grundlovsfest på benene bla. med fint besøg af flere store politiske navne.

Festlighederne startede egentlig allerede lørdag med Tivoli, opvisning af Jyderup-gymnasterne, samt fællespisning med efterfølgende live musik.

Søndagens program blev åbnet af borgmester Gert Jørgensen (C) efterfulgt af morgensang.

Ligesom sidste år, var det lykkedes for festens arrangører af få flere toppolitikere til at slå vejen forbi byen og holde deres grundlovstale.

Dagen bød på taler fra Næstformand i Dansk folkeparti Søren Espersen, udenrigsminister Kristian Jensen (V), Formand for Alternativet Uffe Elbæk og til slut politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper.

Derudover var komikeren Omar Marzouk en smut forbi og det lokale band, D-Band, stod for de musikalske indslag.

Dagen igennem havde flere politiske partier sat stande op, hvor folk fik mulighed for at møde nogle af de lokale politikere fra Sorø kommune.

Flere af byens foreninger var også med ved dagens grundlovsfest. Især Dianalund udviklingsråd (DUR) var flot repræsenteret og havde en udstilling med, af deres helhedsplan for byen. Den indebærer mange nye og spændende tiltag, som f.eks. en kunststofbane ved stadion og en hel ny aktivitetsplads i hjertet af byen med bla. skaterbane og mulitbane.

Der var selvfølgelig også mulighed for at få slukket tørsten i den bagende sol, og frokosten kunne købes hos byens populære slagter, Henrik Jørgensen, som havde grillen med i det gode vejr.

Nedenfor kan du se billeder fra dagens arrangement i Dianalund samt høre de 4 grundlovstaler.

Video: Søren Espersens tale https://www.youtube.com/watch?v=di_41Smi4p0

Video: Kristian Jensens tale

Video: Uffe Elbæks tale

Video: Pernille Skippers tale

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.