Holbæk: Der er gratis adgang når Nordvest FC søndag eftermiddag møder Elite 3000 fra Helsingør på Holbæk Stadion.
Kampen er på alle måder interessant, dels er det rækkens Nr. 1 (Nordvest FC) og Nr. 3 (Elite 3000) der mødes, dels er det ligeledes rækkens to mest scorende mandskaber. Der er tale om et ægte top-opgør i 2. division.
Det er kampsponsoren, sikkerhedsfirmaet Vagt & Sikkerhed, som sørger for den gratis entré.
Kampen spilles kl. 13.00 på Holbæk stadion, Borgmestergårdsvej 11A, i Holbæk.