23. november 2024

Arkivfoto: Pixabay.com

Tirsdag aften ved 21-tiden fik politiet en anmeldelse om, at en graffitimaler formentlig var i gang med at male i en tunnel på Parkvej i Solrød Strand.


Politiet kørte til området, hvor fire unge mænd i alderen 18-20 år fra både Storkøbenhavn, lokalområdet og Sydsjælland blev truffet.


Der var lavet frisk graffiti i den tunnel som oplyst i anmeldelsen, og ved de fire mænd fandt politiet en taske med 17 spraydåser med graffitimaling.


En af de fire – en 20-årig mand fra Haslev – erkendte ejerskabet af taske med indhold, som blev beslaglagt som bevis i forbindelse med en sigtelse for hærværk.


Politiet undersøger nu, om den 20-årige kan mistænkes for flere tilfælde af graffitihærværk andre steder på Sjælland. De tre øvrige, unge mænd blev ikke sigtet i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.