Gik efter konfirmationsgaver – Tyverier fra biler ved kirker flere steder på Sjælland

Politiet efterforsker en række tyverier fra personbiler, som lørdag fandt sted ved kirker og parkeringspladser flere steder på Sjælland.

Den første anmeldelse kom klokken 10.28, hvor flere personer fra Køge, Ringsted, Solrød og Karlslunde anmeldte tyverier fra biler, der havde holdt parkeret omkring kirker.

Ifølge politiet blev der blandt andet stjålet tasker og konfirmationsgaver fra bilerne.

Senere klokken 14.51 modtog politiet yderligere fem anmeldelser om indbrud i biler ved kirken i Kirke-Såby.

Her blev der stjålet tasker med personlige ejendele samt bryllupsgaver fra de parkerede biler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.