8. januar 2025

Næstved: Politiet blev torsdag klokken eftermiddag kaldt til Fakta i Jernbanegade i Næstved, hvor personalet havde tilbageholdt to butikstyve.

Der var tale om to kvinder på henholdsvis 22 og 57 år, og de oplyste begge, at de boede i Sverige. Senere viste det sig dog, at det kun var den yngste, der havde bopæl i Landskrona – den 57-årige havde opgivet forkert navn og adresse til betjentene; hun boede i stedet i Næstved.

Kvinderne havde et barn i en barnevogn med, hvor der skjulte sig tøj fra to andre butikker i Næstved, og de to kvinder blev derfor anholdt og sigtet for butikstyveri.

Barnet blev afhentet af et familiemedlem – en 29-årig kvinde fra Næstved. Da hun ankom til stedet, viste det sig, at hendes førerret var inddraget, så hun blev sigtet for kørsel uden førerret.

På politistationen i Næstved blev de to kvinder afhørt, og den 57-årige blev ud over butikstyveriet sigtet for falsk anklage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.