22. november 2024

Køge: Op mod 20 personer er blevet evakueret da der mandag aften skete en gaseksplosion på en gasledning i en fjernvarmeudgravning på Egøvej i Køge.

Klokken 20.30 fik Midt- og Vestsjællands Politi en meddelelse om, at der var lækage i gasledningen og der var ca. 1 m høje flammer. I en efterfølgende eksplosion blev der udviklet ca. 10 m høje stikflammer fra udgravningen, oplyser politiet.

Redningsberedskabet besluttede sammen med politiet at evakuere alle beboere indenfor en radius af 50 meter fra lækagen. Det svarer ifølge politiet til mellem 15 og 20 personer.

En time efter meldingen afbrød HMN-Naturgas for gasforsyningen og branden kom dermed under kontrol.

I forbindelse med gasudslippet blev en vandledning beskadiget, og det har betydet et midlertidigt stop i vandforsyningen til følgende: Egøjevej til Søndre Viaduktej- Kingosvej- Brorsonsvej- Grundtvigsvej- Åvænget- Strandvejen fra Søndre Allé til togbanen- Robenheje- Ingemannsvej.

Selvom der arbejdes på højtryk med at få etableret vandforsyningen vil der formentlig gå 12 timer før arbejdet er tilendebragt. Beboere i området med akut behov for vand henvises til Køge Kommune/Vandforsyningen.

Gadebelysningen på Egøjevej vil være ude af drift grundet hændelsen, dog uden betydningen for privat beboelse.

Tre boliger – to på Strandvejen og en på Egøjevej – vil være uden gas; men HMN-Naturgas har efterladt besked til disse beboere om den manglende gasforsyning, der vil være aktuel i 3-4 dage.

Politiet kender endnu ikke årsagen til lækagen, men oplyser at den vil blive undersøgt i starten af det nye år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.