Søndag aften ved 19-tiden rykkede politi og brandvæsen ud til brand i en hæk ved Æblehaven i Roskilde.
En gruppe drenge var set affyre fyrværkeri tæt ved, som havde antændt branden.
Brandvæsnet fik slukket ilden, før den spredte sig. Omkring 2×2 meter hæk var blevet sodet i branden.
Drengene var set løbe fra stedet i retning af Rønnebærparken, så patruljen kørte en tur i området. De traf fire drenge i alderen 14-17 år fra området, som de fik en snak med. Men politiet havde ingen konkret mistanke mod nogen.